Fremtidens avis er her – men er den nødvendig?
skrevet af Ulrik
Apple har netop annonceret iPad. Forventningerne er ikke til at kimse af. Den lille tablet-computer anses da også i mediebranchen som en vej ud af en længerevarende betalingstørke, fordi undersøgelser peger på, at vordende brugere af den nye iPad er villige til at betale for deres indhold. Hvis det holder stik, så er en revolution på vej i mediebranchen. Tendensen er nemlig gået den stik modsatte vej de sidste ti år.
Med det sagt, kommer du så til at få brug for en iPad?
Lad os starte med, hvad kritikerne har at sige.
Apple iPad er lækker, men den kan intet en bærbar computer ikke allerede kan.
Intet indbygget kamera på trods af sin beskedne størrelse. Ingen Flash player, hvilket begrænser iPad’ens brugbarhed på internettet.
Ingen bruger tablet computere alligevel.
Selv har jeg mine tvivl. Jeg tror på iPad som en langsigtet løsning og jeg tror på, at den er et udtryk for fremtidens avis. I så fald skal fremtidens avis nu stå sin manddomsprøve, for hvis ikke engang Apple kan få folk til at betale for deres aviser , hvem kan så? Hvis den bredere befolkningen tager den til sig, så vil det også afsløre, om plastikavisen virkelig er fremtiden.
Apples seneste skud på stammen er dog meget mere end en plastikavis, og ifølge TechCrunch.com fokuserede Apple næsten ikke på at markedsføre iPad’en som sådan.
iPad er lanceret til en pris på $499, eller ca. 2.700 kr.
Du kan læse mere om iPad’en på Apple’s hjemmeside her.
Du kan læse TechCrunchs anmeldelse her.
