Hvor kan iPhone 4 forudbestilles

Alle Applefans er på den anden ende. iPhone 4 er på vej, og vi er rigtig mange der glæder sig. Hvis du er en af dem, der ser frem til at eje en iPhone 4, så er du garanteret også interesseret i at få at vide, hvor telefonen kan forudbestilles.

iPhone 4 kan ikke forudbestilles i Danmark

Desværre kan iPhone 4 ikke forudbestilles i Danmark. Enkelte teleselskaber, herunder Telenor, 3 og Telia, har åbnet for en forregistrering. Nogle af dem endda med titlen ‘Forudbestil iPhone4‘Det er ikke det samme som en forudbestilling, og er slet ingen garanti for, at du rent faktisk er blandt de første til at få telefonen

Genvejen til en billig PS3 eller PS3 Slim

Leder du efter en billig PS3 eller PS3 Slim? Som en der lige har været gennem samme proces, tænkte jeg lige, at jeg ville dele mine erfaringer med dig. Jeg har netop købt en PS3, godt nok den gamle version, som jeg fandt gennem denne side: PS3 og PS3 Slim prissammenligning.

Siden har en let og overskuelig oversigt over, hvad en PS3 koster, i de forskellige forretninger. Du kan også finde en side med de ti mest populære PS3 spil lige nu, samt en guide til PS3 nyheder.

Du kan også forudbestil iPhone 4 eller køb en iPhone 4 billigst.

Dårlig debatstil i Debatten

I første klasse sagde læreren altid, at man skal give de andre lov til at tale færdig, når de har ordet. Hvis jeg havde noget at sige, så måtte jeg pænt række en finger i vejret og vente til det blev min tur. Efter et par år gik det over og blev et udtryk for almindelig høflighed: Selvfølgelig taler man ikke i munden på andre. Noget tyder på, at Pernille Rosenkrantz-Theil, Claus Lautrup, Jacob Mchangama og Pernille Vigsø Bagge alle trænger til at starte forfra i første klasse.

Torsdag aften den 19. februar var et par politikere fra venstrefløjen, en repræsentant for Sexarbejdernes Interesse Organisation, en sociolog og et par andre eksperter samlet for at diskutere kriminalisering af købesex. Netop prostitution er ofte årsag til en ophedet debat, og Clement Kjærsgaard forsøgte da også desperat at tæmme panelets iver. Det lykkedes af og til, men jeg synes særligt én ting overskyggede alle de ellers interessante facetter i debatten. Eksperterne kunne simpelthen ikke respektere hinandens taletid. En tredjedel af programmets løbetid gik med, at panelet talte i munden på hinanden. Det var grænseløst frustrerende at være vidne til panelets manglende respekt for hinanden. Deltagerne kunne ikke lade hinanden tale ud endsige respektere, at det er værten, og ikke dem, som bestemmer hvornår taletiden løber ud.

Så hermed en opfordring til Debattens deltagere i fremtiden: Lad nu være med at tale i munden på hinanden. Det får Debatten til at fremstå som en sandkasse for voksne mennesker fremfor for et seriøst og interessant debatprogram. Det er ganske almindelig høflighed og det gør seeroplevelsen langt, langt bedre for alle os, der følger med.

Du kan gense torsdagens afsnit af Debatten her: http://www.dr.dk/DR2/D/Debatten/

Seinfeld og DELL har en del til fælles

Jeg så engang et afsnit af komedieserien Seinfeld, hvor to af seriens hovedpersoner, Jerry Seinfeld og George Costanza, får en idé til en ny komedieserie. Konceptet de to til sidst bliver enige om er, at showet skal handle om ingenting: A show about nothing. For som de to ræsonnerer, så laver alle andre et eller andet og derfor bør de lave ingenting. Kommunikationsafdelingen hos DELL må have nærstuderet det afsnit af Seinfeld, for da computergigantens kundeservice blev grillet i DR-programmet Kontant i onsdags, anlagde de akkurat samme strategi.

En række af DELLs kunder er sure over defekte computere og mangelfuld service. Omfanget af klagerne er blev så stort, at sagen  til sidst blev interessant for forbrugerprogrammet Kontant. Resultatet af forbrugerhundens anstrengelser blev vist i onsdag aften og programmet i sig selv fejlede faktisk ikke noget. DR viste et rimeligt journalistisk niveau og programmet var ikke mærket af det sædvanlige sensationalistiske islæt. Det eneste programmet manglede, var en forklaring fra DELL, som valgte ikke at deltage i festlighederne.

I mit sind er der ikke en skygge af tvivl: DELL burde have deltaget i det program. Det er senere kommet frem, at DELL tilbød DR at svare skriftligt på eventuelle spørgsmål, men hvad nytter det? Det er stadig en utilstrækkelig løsning i forhold til at sende en person af kød og blod, som kunne forsvare DELLs brand og omdømme, foran programmets 750.000 seere. I stedet valgte DELL at gøre ingenting, og det slipper man som virksomhed ikke godt fra, i 2010. Hvis jeg skulle i retten og valgte ikke at dukke op, så ville de tilstedeværende med garanti også antage, at jeg ikke dukkede op, fordi jeg var skyldig. Og nu sidder computergiganten i akkurat samme situation: De er skyldige i dårlig kundeservice, uanset hvad de gør, fordi de valgte at gøre ingenting.

Alt i alt må man tage det her optrin som et udtryk for, at DELL klarer sig fint gennem finanskrisen. Faktisk klarer de sig så godt, at de ikke behøver bekymre sig om nye kunder, endsige pleje deres nuværende kunder. Og ligesom Jerry og George spekulerede i Seinfeld, har jeg også gjort mig nogle tanker om DELLs fremtidige koncept. Det første jeg vil foreslå er, at DELL skifter slogan fra Simply You, til Simply Nothing.

Brug screencasts til at få budskabet igennem

For nogle måneder siden stod jeg op og besluttede mig for, at jeg ville lære mere om CSS og PHP. Jeg ville sætte mig ind i hvordan hjemmesider hænger sammen bag facaden. I den forbindelse sker det ikke så sjældent, at jeg løber panden mod muren, når jeg øver mig. Hver gang jeg rammer programmeringsmuren har jeg heldigvis Google, min trofaste følgesvend, lige ved hånden. Nettet bugner af hjælpeartikler og det var gennem disse jeg først blev bekendt med screencasting.

Screencasting er audio-visuel læring når det er bedst. Det var i starten et værktøj forbeholdt programmører, som brugte det når besværlige nybegyndere som mig stødte på problemer, vi ikke umiddelbart kunne løse. I stedet for at forklare det på tekst optog programmøren det, der foregik på hans egen skærm, og lagde lyd på. På lydsporet forklarer den venlige programmør hvad der sker på skærmen samt hvordan og hvorfor. Mange af de tutorials jeg har læst gennem tiden bruger screencasting som et supplement til tekst, og det fungerer rigtig godt.

Jeg har personligt lettere ved at forstå ting, når jeg har et billede af, hvad  jeg skal gøre. Specielt hvis det jeg skal lære er kompliceret. Samtidig har rigtig mange mennesker lettere ved at formidle viden, når de ganske simpelt skal tale og pege. Netop dét, at man som formidler blot skal tale og pege resulterer i, at ting der tager mange linjer at beskrive på tekst, ikke tager ligeså lang tid, når det optages på video. Faktisk oplever jeg også screencasting som en mere personlig oplevelse: Næsten som at have sin egen personlige tutor.

Nedenfor er et meget godt eksempel på et screencast. I dette tilfælde en video der beskriver, hvordan du installer Wordpress på din server.

Skal du ikke også snart i gang med at bruge screencasting?

Idé til TrustPilots lillebror: Brug den hvis du kan

For noget tid siden fik jeg en idé. Jeg fandt hurtigt ud af, at den faktisk er ret god og på et marked, hvor der kun er indirekte konkurrenter. Jeg fandt dog ligeså hurtigt ud af, at jeg hverken har tid, ressourcer eller de tekniske forudsætninger til at føre den ud i livet. Derfor giver jeg den nu videre til dig.

Nedenfor er min idé som beskrevet til Peter Mühlmann, direktør for Trustpilot A/S.

Idé:

Jeg handler meget på tværs af forskellige fora. Nogle af de foraer jeg handler på, har ikke en “Good guys / Bad guys” sektion, hvor brugerne kan dele erfaringer med hinanden. Derfor foreslår jeg et centraliseret register, ála det Trustpilot tilbyder, blot til privatpersoner. For at undgå konflikter med databeskyttelsesloven skal systemet indrettes sådan, at brugerne giver hinanden feedback ved brug af de respektive brugernavne, som folk nu bruger, der hvor de handler.
 
Selv på foraer som har en “Good guys / Bad guys” sektion, gavner feedbacken jo kun brugerne på netop dét forum.
 
Systemet kunne se således ud:
 
Brugernavn(e): Ulrik, Peter, Søhesten

Aktiv på følgende fora:
HardwareOnline.dk
Recordere.dk
Xboxlife.dk

Antal handler: 116
Heraf positive: 110 (læs feedback)
Heraf negative: 6 (læs feedback)
Overordnet kundetilfredshed (TrustScore): 9,6 (96%)
Det siger Ulrik’s kunder om ham: Fin fyr, god at handle med.
 
Gevinsten er tosidet. For folk som mig, som har utallige gode handler bag mig, er det en fordel, at jeg simpelt kan henvise folk jeg ønsker at handle med, til et centralt register.
 
Lad os sige jeg vil sælge en XBOX 360 på et nyt forum, hvor jeg ikke er så kendt. Her kan jeg smide et link til min side: http://www.hvemkandustolepaa.dk/ref_user?=Ulrik
 
Samtidig får folk mulighed for at advare andre, på tværs af foraer, mod snydetampe. Mange snydere anvender konsekvent de samme brugernavne og her kunne man virkelig hjælpe mange mennesker, hvis man havde et centralt register, hvor ofrene kunne advare andre.
 
Jeg har allerede lavet lidt proof of contept i miniatureformat i form af denne tråd: http://hol.dk/traad.aspx?fid=19&tid=524600

Som du kan se, er folk rigtig begejstrede for idéen og jeg er sikker på, at den her idé kan blive til noget. Jeg har bare ikke den kodningsmæssige know-how til at følge projektet til dørs, men vil med glæde bistå – eller på anden vis indgå i projektet – hvor jeg nu kan.

Her er Peter Mühlmanns svar:

Hej Ulrik, jeg har læst ideen igennem nu her.
 
Synes oprigtigt den er rigtig god, men det er ikke noget vi realistisk set har ressourcer til inden for et år.
 
MVH
Peter

Kind Regards

Peter H. Mühlmann
Managing Director
www.trustpilot.com

Fremtidens avis er her – men er den nødvendig?

Apple har netop annonceret iPad. Forventningerne er ikke til at kimse af. Den lille tablet-computer anses da også i mediebranchen som en vej ud af en længerevarende betalingstørke, fordi undersøgelser peger på, at vordende brugere af den nye iPad er villige til at betale for deres indhold. Hvis det holder stik, så er en revolution på vej i mediebranchen. Tendensen er nemlig gået den stik modsatte vej de sidste ti år.

Med det sagt, kommer du så til at få brug for en iPad?

Lad os starte med, hvad kritikerne har at sige.

Apple iPad er lækker, men den kan intet en bærbar computer ikke allerede kan.

Intet indbygget kamera på trods af sin beskedne størrelse. Ingen Flash player, hvilket begrænser iPad’ens brugbarhed på internettet.

Ingen bruger tablet computere alligevel.

Selv har jeg mine tvivl. Jeg tror på iPad som en langsigtet løsning og jeg tror på, at den er et udtryk for fremtidens avis. I så fald skal fremtidens avis nu stå sin manddomsprøve, for hvis ikke engang Apple kan få folk til at betale for deres aviser , hvem kan så? Hvis den bredere befolkningen tager den til sig, så vil det også afsløre, om plastikavisen virkelig er fremtiden.

Apples seneste skud på stammen er dog meget mere end en plastikavis, og ifølge TechCrunch.com fokuserede Apple næsten ikke på at markedsføre iPad’en som sådan.

iPad er lanceret til en pris på $499, eller ca. 2.700 kr.

Du kan læse mere om iPad’en på Apple’s hjemmeside her.

Du kan læse TechCrunchs anmeldelse her.

Facebook marketing kræver mere end du tror

En virksomhed skal være på Facebook. Det er ikke sværere end at oprette en fanside eller gruppe, opdatere en gang imellem, og så kommer resten ellers af sig selv. Eller hvad? Ifølge Ole Bach Andersen fra Newsperience er det mere kompliceret end som så. Ib Potter har for et par måneder siden interviewet ham i en podcast med titlen ‘Markedsføring på nettet er mere end bare en fanside’. Her argumenterer Ole Bach Andersen for, at de fleste danske virksomheder slet ikke udnytter Facebooks fulde potentiale. Og jeg vil give ham ret.

Ole A. kommer vidt og bredt i løbet af sin podcast, og jeg kan nikke genkendende til meget af det, han beskriver. Eksempelvis siger han, at de fleste fansider og grupper virksomheder har på Facebook, er kedelige: De formår ikke at engagere deres fans. Det har jeg ofte selv undret mig over. Specielt når jeg skeler til mange amerikanske virksomheder, som virkelig tager Facebook og social media seriøst. Mange virksomheder over there bruger virkelig mange ressourcer på at engagere deres fans og tilbyde dem indhold af værdi – og det virker.

Der er dog enkelte solstrålehistorie her til lands. Ole fremhæver i podcasten Lego som et godt eksempel på en virksomhed der udnytter det fulde potentiale i social media.

Hør hele podcasten her.

Vis dine venner hvor og hvornår du svinger dankortet

Statusopdatering: Ulrik har lige brugt 40,85 kr. i Fætter BR. Lyder det som noget, du kunne tænke dig at blive opdateret omkring? Ideen er tilsyneladende god nok. I hvert fald har den Palo Alto baserede virksomhed Blippy ført den ud i livet, og har nu over én million brugere.

Det hele startede den anden dag, hvor jeg sad og lyttede til en podcast, som jeg så ofte gør. Podcasten, med titlen TIME Financial Toolkit – Tweeting Your Receipts, handlede om Blippy, et nyt delingsfænomen til sociale medier. Kort fortalt går konceptet ud på, at Blippy får adgang til din netbank og på den måde får indsigt i, hvad du bruger penge på, og hvornår. Disse informationer ryger herefter på Blippy som en slags statusopdatering. Systemet er bygget om ligesom Twitter. Tjenesten er stadig i sin spæde barndom og kan som sådan kun rapportere sparsomme informationer om dine indkøb. Tjenesten kan eksempelvis kun fortælle at du har købt noget i Netto, men ikke specificere nærmere hvad du har købt i Netto. Det er måske godt det samme. Anderledes er det dog, hvis du har købt en bog på Amazon, og din Amazon konto hænger sammen med Blippy. Så kan dine venner lige pludselig kommentere og se præcist hvilken bog, hvilket stykke software eller hvilken film, du har købt.

Hvad skal det så gøre godt for? TIME’s Barbara Kiviat citerer stifterne af Blippy for at sige, at det her handler om ekstrem narcissisme. Jeg tror ikke Blippy bliver til noget i Danmark, lidt ligesom Twitter også har haft svært ved at få fat. Men hvis der er én ting social media har lært os, så er det, at man aldrig skal sige aldrig.

Billeje i USA hvis du er under 25

Biludlejning i USA er en jungle hvis du er under 25. Foruden adskillige timers research har jeg også praktisk erfaring med at leje bil i USA. Da jeg første gang lejede en bil var jeg 20, og det gjorde det slet ikke nemmere. Samtidig ville jeg gerne have en fed bil og ikke bare en afdanket plimsøjler, som ellers er forholdsvis let at leje.

Med det sagt, så er det muligt at leje en lækker bil, uden at blive flået for alt man har. Man skal bare se sig godt for. Formålet med dette indlæg er at spare dig for en masse tid, så du kan bruge energien på at planlægge andre af aspekter af din USA rejse istedet.

Forsikring og gebyrer
De fleste biludlejningsselskaber, store som små, udlejer til unge under 25. Standard praksis er dog, at man som ung skal betale mellem $20 og $50 ekstra om dagen, bare fordi man er ung. Jeg har spurgt flere gange, og ikke ulig situationen i Danmark, så hænger gebyret sammen med en større statistisk sandsynlighed for, at du kører galt, når du er under 25.

Skal man leje en bil i 14 dage bliver det såkaldte Under Age Fee en større postering. Hvis vi tager den gennemsnitlige fee, så du med en ekstraregning på $350, eller lige knap 2.000 kr. Det gælder uanset bilmærke, model og klasse. Uanset hvor uretfærdigt det er og hvor god en bilist du er, så er der ingen vej udenom et Under Age Fee. Dette gælder for de fleste stater, lige med undtagelse af New York, som har anderledes regler. Her kan du typisk slippe for at betale  Under Age Fee.

Udover Under Age gebyret, så skal du også købe Supplemental Liability Insurance (SLI) – ansvarsforsikring. Denne forsikring er lovpligtig i alle stater. De fleste biludlejningsselskaber udbyder en lang række andre forsikringstilbud, men der er egentlig kun SLI og CDW du skal fokusere på. CDW står for Collision Damage Waiver og er en kaskoforsikring. Hvis du ikke tegner en sådan skal du være opmærksom på, at udlejningsselskabet i princippet skal kunne betale for en helt ny bil, med dit kreditkort. Med en CDW slipper du med at skulle betale selvrisiko. Bestemt værd at anbefale, specielt hvis du lejer en lidt dyrere bil.

Det er ikke alle udlejningsselskaber som lader dig inkludere SLI og CDW i prisen. Det er ofte ting du bliver konfronteret med, når du står ved skranken. Hvis du som jeg foretrækker at have tallene på plads før du tager afsted, så udgiften er så pris og fast som mulig, så kan du bruge denne side. Her er CDW og SLI altid inkluderet i det tilbud, du får.

Andre gebyrer og skat
Prisen for at leje en bil er aldrig den samme når du starter, som når du er færdig. Der er ofte en lang række ekstra gebyrer som bliver lagt oveni prisen. Herunder Sales Tax (moms), Airport Concession Fee (hvis du lejer i en lufthavn, kaldes også Premium Location Fee), Tourism Fee, Environmental Fee m.v. Sidstnævnte er et ekstragebyr staten har pålagt udlejningsfirmaet at betale. Det er typisk et ret lille beløb i størrelsesordnen < 1$.

Udlejningsselskaber jeg anbefaler
Jeg går altid efter at få mest for pengene. Derfor undgår jeg sædvanligvis de store selskaber. Ikke fordi de fejler noget som sådan, servicen er i top, men de er næsten altid dyrere end de lidt mindre udlejningsselskaber. Blandt de helt store er Hertz, Avis, Enterprise, National og Thrifty. Omvendt skal man heller ikke altid gå efter de helt små, da de ofte er lidt mere uprofessionelle og tingene typisk går lidt langsommere.

Dem jeg kan anbefale er Dollar og Alamo. Sidstnævnte er så vidt jeg husker ejet af Hertz og har som sådan arvet lidt af deres gode service. Begge selskaber har altid konkurrencedygtige tilbud og de fleste gebyrer, forsikring og lignende kan inkluderes i det tilbud, du får. Udover det har de også nogle virkelig lækre biler at vælge mellem. Cabrioleter, luksusbiler, men også firehjulstrækkere og almindelige biler.

Uanset hvilket udlejningsselskab du vælger, så kan du altid finde en rabatkuponer og aktuelle tilbud hos DestinationCoupons.com. Den side bruger jeg rigtig meget. Men husk at dobbeltchecke først. Af og til er priserne dyrere når du tror du får en rabat. Hvorfor kan jeg ikke fortælle dig, men mit bud er, at tilbuddet udelukkende skal lokke kunder til.

Held og lykke med at finde den rette bil til den rette pris. Hvis der er noget jeg kan hjælpe dig med, så er du mere end velkommen til at kontakte mig her.